Effektiv dataindsamling
Hvad er server-side tracking?
Server-side tracking handler om at indsamle og behandle brugernes data på et website på en effektiv og sikker måde.
I modsætning til klassisk client-side tracking, som placerer en tredjeparts cookie i brugerens browser og kommunikerer direkte fra den og til fx Google eller Facebook, så tilføjer man med server-side tracking et ekstra led. En server, der gør det muligt at modtage og analysere brugernes data.
Det betyder, at du bedre kan indsamle og bruge data til at skabe effektive marketingkampagner. Din analyse bliver mere pålidelig. Og at du kan udnytte dit annoncebudget bedre, fordi målingerne matcher virkeligheden.
Datasikkerhed
I en digital hverdag med stigende krav til datasikkerhed og begrænsninger i tredjeparts-cookies, er den traditionelle måde at tracke på under pres. Mange virksomheder oplever udfordringer med usikre data, upræcis måling og performance-problemer. Med server-side tracking rykker vi databehandlingen fra browseren til en server, du selv har kontrol over. Det skaber en række fordele – både teknisk og forretningsmæssigt.
Du får mere præcis måling, hurtigere websites og bedre muligheder for at tilpasse din marketing. Samtidig lever du lettere op til GDPR-krav og andre reguleringer, fordi du selv ejer og kontrollerer dine data-flows.
Datakvalitet
Hvordan arbejder Simple Digital med server-side tracking?
Vi begynder med en gennemgang af din virksomheds behov og teknologiske infrastruktur. På den måde kan vi opsætte server-side tracking, så det passer specifikt til din forretning.
Vi sikrer, at trackingen spiller sammen med alle dine andre digitale løsninger, og vi gennemtester alle aspekter af det. Ved at reducere mængden af scripts og tredjeparts-cookies, bliver dine sider hurtigere. Det giver bedre brugeroplevelser og øger chancen for konvertering.
Samtidig forbedrer vi datakvaliteten. Vi minimerer tab i dataoverførslen og sikrer, at dine målinger – fx i Google Analytics 4, Meta Ads eller Google Ads – faktisk stemmer overens med virkeligheden. Det betyder, at du kan stole på de tal, du bruger til at træffe beslutninger med.
Så ring til os på +45 70 20 10 82 eller skriv til os her.