IT-beredskabsplan
Hvad gør du, hvis IT-systemet bryder sammen?
Det spørgsmål bør alle virksomheder stille sig selv. Mange har styr på den daglige drift og back-up, men få har en gennemarbejdet IT-beredskabsplan, der sikrer overblik, ansvar og handling, når krisen rammer. Det betyder, at der ofte bliver spildt kostbar tid, og at skaderne bliver større, end de behøver være.
Hos Simple Agency Group hjælper vi virksomheder med at udarbejde en konkret IT-beredskabsplan. Et aktivt værktøj, der kan redde driften, bevare tilliden og minimere tab.
Sikkerhedsprocedurer
Hvad er en IT-beredskabsplan?
En IT-beredskabsplan beskriver, hvad der skal gøres, hvis IT-systemer svigter, og hvem der skal gøre hvad. Det handler om at sikre kommunikation, adgang til kritiske data og hurtig genetablering af systemer. Hos Simple Agency Group integrerer vi planen med dine eksisterende løsninger – fx Microsoft 365 og Azure – og sørger for, at den spiller sammen med dine back-up- og sikkerhedsprocedurer.
Vi bruger værktøjer som Rapid7 InsightIDR til løbende overvågning og logning, så vi hurtigt kan reagere, hvis noget ser mistænkeligt ud. Vi hjælper med at træne dine medarbejdere i deres rolle, hvis krisen rammer og sørger for samtidig for, at planen bliver testet og opdateret, så den altid er aktuel.
Tekniske procedurer
Vi starter med at analysere din nuværende IT-infrastruktur. Hvad er forretningskritisk? Hvor hurtigt skal I være i gang igen? Hvem har ansvar for hvilke områder? Ud fra det udarbejder vi en plan med klare roller, kontaktveje, prioriteter og tekniske procedurer.
Vi sørger for, at planen tager højde for både fysiske hændelser som strømsvigt og brud på netværket og digitale trusler som ransomware eller datatab. Og vi gør det i et sprog og et format, som giver mening for både ledelse, IT og medarbejdere.
Tryghed i hverdagen
En professionel IT-beredskabsplan handler ikke kun om teknik. Den viser, at du tager ansvar. Overfor dine medarbejdere, dine kunder og dine samarbejdspartnere. Den giver tryghed i hverdagen og troværdighed, når du skal dokumentere din risikohåndtering – fx i forbindelse med ISO-certificeringer, GDPR eller offentlige udbud.
Samtidig skaber den konkret værdi i form af reduceret nedetid og hurtigere genetablering. Når alle ved, hvad de skal gøre, og hvordan systemerne skal bringes op igen, minimeres både usikkerhed og tab. Og jo bedre planen er forankret, desto mere robust bliver din forretning.
Vores erfaring er, at en god plan sjældent handler om store investeringer. Den handler om det rigtige fokus og den rette rådgivning. Og netop det er vores speciale.
Så ring til os på +45 70 20 10 82 eller skriv til os her.