Dataflow
Mange oplever, at deres data er delt op i siloer: Ét system til marketing, ét til salg, ét til økonomi. Der mangler overblik. Og selv når tracking er sat op, er det ikke altid til at gennemskue.
Vi møder ofte virksomheder, som enten har forkert opsatte tracking-systemer eller slet ingen. Måske er tracking opsat ud fra at konverteringer sker online, men i virkeligheden har din virksomhed flest offline konverteringer. Og uden korrekt tracking har du ikke mulighed for at optimere eller dokumentere din indsats. Det svarer til at køre bil med bind for øjnene.
Simple Digital skaber løsninger, hvor data bliver samlet, renset og præsenteret på en måde, som du kan bruge i din hverdag. Det giver klarhed, kontrol og konkurrencekraft.
Optimering
Når du forstår dit dataflow – altså hvordan data bevæger sig mellem dine systemer – kan du automatisere, optimere og træffe bedre beslutninger. Og når din tracking er sat korrekt op, ved du præcist, hvor dine kunder kommer fra, hvad de laver og hvad der virker.
Vi sætter tracking op på tværs af dine platforme – fx Google Analytics 4, Google Tag Manager, Meta Pixel og LinkedIn Insight Tag – og vi kobler det sammen med dine øvrige systemer. Det kan fx være dit CMS, dit CRM eller din webshop. Vi sørger for, at data flyder korrekt mellem systemerne, og at du altid har adgang til de indsigter, der betyder noget.
Vores løsninger gør det muligt at optimere både annoncering, indhold, UX og konverteringer. Det er dataflow og tracking, der skaber forretningsværdi.
Optimeret løsning
Vi begynder med en gennemgang af din nuværende opsætning. Vi ser på, hvordan dine systemer hænger sammen, hvor der er huller i dataflowet, og hvad der kan forbedres. Og så lægger vi en konkret plan.
Det kan fx betyde, at vi opretter events og mål i Google Analytics 4, opsætter server-side tracking, laver integrationer til CRM eller bygger et dashboard med Google Looker Studio. Det afhænger af, hvad du har brug for.
Vi hjælper virksomheder med at samle data fra webshop, kundeservice og marketing ét sted, så de kan analysere hele kunderejsen. Og vi laver løsninger, hvor marketingafdelingen endelig kan se, hvilke kampagner der giver flest kvalificerede leads.
Så ring til os på +45 70 20 10 82 eller skriv til os her.