Genkendelig
Hvorfor skal du have en content-strategi?
Næsten alle er i dag til stede på sociale medier – virksomheder såvel som kunder. Så hvordan sikrer du dig, at dit indhold skaber salg? Og får kunderne til at vende retur? Det gør du ved at vise, hvem du er – ikke bare, hvad du sælger. Det er tillid, der får kunderne til at vælge dig igen og igen. Derfor skal alt dit indhold – lige fra e-mails og salgsannoncer til Instagram-stories og faglige artikler være gennemsyret af din digitale identitet. Det skal ikke bare være pænt at se på. Det skal føles autentisk.
Hos Simple Digital arbejder vi ud fra én central tanke: Din virksomhed skal være genkendelig, relevant og til stede – uanset platform. Derfor skaber vi content-strategier, der er med til at forme din digitale identitet og sikre, at du bliver husket for det rigtige.
Styrk dit brand
Vi begynder med at kortlægge, hvilke kanaler din virksomhed allerede bruger digitalt. Og så analyserer vi, hvordan det spiller sammen med jeres mål og kunderejser.
Ud fra det lægger vi en plan for, hvilke typer indhold I har brug for, og hvornår de skal bruges. Det kan være artikler, videoer, cases, guides, e-mails eller grafiske illustrationer, der taler ind i jeres marked. Indholdet bliver ikke kun valgt ud fra, hvad der virker teknisk, men også ud fra, hvad der styrker din virksomheds brand.
Selv det bedste indhold skal måles og udvikles. Derfor kobler vi content-strategien sammen med værktøjer som server-side tracking, Google Analytics og præstationsdata fra dine platforme. Vi evaluerer løbende og justerer, når noget kan gøres skarpere.
Rød tråd
Vi kombinerer kreativitet og forretningsforståelse
Hos Simple Digital får du ikke blot tekstforfattere eller designere. Du får et erfarent hold, der ved, hvordan man kombinerer det kreative udtryk med de forretningsmæssige mål. Alt dit indhold bygges op, så det hænger sammen med alt andet i din digitale tilstedeværelse.
Vi tænker hele rejsen med – fra første indtryk til sidste klik. Og vi skaber en rød tråd i den måde, din virksomhed kommunikerer på, uanset om det er på LinkedIn, i et whitepaper, via e-mail eller i en ny kampagne. Det forstærker din tilstedeværelse i folks bevidsthed, for det er let afkodeligt og konsekvent.
Så ring os på +45 70 20 10 82 eller skriv til os her.